Vidste du at du kan oprette en forespørgsel og få tilbud fra vores artister Opret forespørgsel

Musik & underholdning til bryllupsfesten


Bryllupsfesten er vigtig.

Måske en af de vigtigste fester i to menneskers liv. Derfor er

underholdningen & musikken

også vigtig. Så det er en god ide, at gøre sig lidt umage med at undersøge underholdnings- og musikmarkedet inden man vælger hvem man vil booke til sin

bryllupsfest

. Og det kan godt være svært.

Hvem skal man booke?, hvilken type musik og underholdning skal man have?, hvem er ledig?, hvor længe skal de spille?, skal man både have musik og andre underholdningsindslag i løbet af festen?, hvad er budgettet? Spørgsmålene er mange, og det kan være uoverskueligt.

Bare det at skulle ud på internettet og søge efter musik og finde de helt rigtige, og finde ud af om de er ledige den dag man holder sit bryllup. Derfor har vi lavet denne lille guide, der måske kan hjælpe og give lidt inspiration til at få det bedste ud af underholdningen til sit bryllup.

Hvad skal man vælge? Musik, Dj, Band, måske noget helt andet?

Det kan være svært at vælge. Men man skal nok starte med at gøre op med sig selv hvad det er man helst vil have. Hvad betyder noget for en? Skal musikken og underholdningen være en del af festen, eller skal det mere have karakter af at være en ting der bare er i baggrunden?
Man kan hyre en Solomusiker der spiller stille

klavermusik under maden

, men måske også finde en der kan skrue lidt op for volumen og spille og synge

dansevenligt musik

når maden er overstået. Det er vigtigt når man booker sådan en type musiker at man aftaler præcist hvad der skal ske. Og man er enig om konceptet. Kan Solomusikeren stå for begge dele? Både at spille dæmpet dinnermusik mens maden indtages, for derefter at give den gas med dansemusik.

Spørg eventuel efter video og lyd når man snakker med musikeren så man kan få en fornemmelse af, at begge dele er muligt.
For måske skal man ud i at hyre en DJ eller et Diskotek efter maden når der skal danses. Eller måske et rigtigt Bryllupsband eller Partyband der kan spille noget der minder om en rigtig koncert.
Spørg indtil om det er noget de har prøvet før, at spille til et bryllup. For det er ikke altid det samme som at spille en koncert på et værtshus. Til brylluppet skal volumen måske ikke være helt så høj. Gæsterne skal kunne snakke sammen, der er mange ting at snakke om til et bryllup. Og her er det

brudeparret

der er i fokus og ikke bandet.

Man skal også overveje hvor det er man holder festen.

Hvor meget plads har man

, er der plads til et helt band? Og kunne man overhovedet forestille sig at et helt band eller en Dj kan spille musik på stedet uden at det bliver for højt?
Det er allesammen ting der er værd at tage med i overvejelserne, når man afsøger markedet for underholdning og musik.
Vurdér om stedet passer sig bedst til en enkelt musiker på klaver eller evt. på guitar, eller måske en Duo/Trio uden trommer? Eller vil man bare give den fuld skrue og have et helt band der giver den gas og spiller en masse af den musik man elsker.
Vil man hyre en DJ så

aftal også i forvejen noget med volume og lydstyrke

, så man ikke ender med en dårlig oplevelse, fordi man ikke fik kommunikeret man gerne ville have en volume hvor der var plads, både til dem der ville danse, men også dem der ville sidde og snakke.

Brudevalsen

Er også en vigtig ingrediens til bryllupsfesten. Både gæsterne og brudeparret ser frem til denne traditionelle ceremoni ved brylluppet.
Så hvis man ønsker, at Solomusikeren, DJ'en eller bandet skal stå for denne, så husk også at spørge om det er noget de kan.
Det er måske en lille ting, man bare regner med de kan, men det er ikke alle der tænker over at det er vigtig der er styr på det.
På selve dagen er brudeparret måske nervøse når de skal danse til

brudevalsen

, og så er det vigtigt at de ikke skal tænke på ting som, om nu bandet kan spille den, og hvad hvis de ikke kan? Skal vi så have fundet ud af om den kan afspilles på et anlæg. Kan bandet afspille den på deres anlæg osv.

Skal man have andet underholdning?

Det er meget forskelligt om man skal have

andet underholdning

end musikken. Man kan tænke over hvem det er man har inviteret med til festen. Måske ved man, eller har en god fornemmelse for, om nogle af gæsterne forbereder noget til sin bryllupsfest.
Det er næsten 100% sikkert, at der vil være taler, og nogle gange også lange taler. Og de tager tid. Så er der plads og tid til andre underholdningsindslag til festen.
Det er igen noget man må vurderer ud fra sit kendskab til sine egne gæster. Sammenholdt med hvilken type fest der er man ønsker.
Nogle af de festlige indslag man kan booke er ofte små korte indslag. Det kan være en Komiker af en art, eller en Tryllekunstner/Gøgler der hurtigt er inde, og lave et lille indslag der måske kun varer 10-20 minutter, Og det er ofte noget der ikke kræver den store opsætning.
Så det kan være et sjovt lille afbræk i den

traditionelle bryllupsfest

. Så det kan absolut være en god ide.
Men som med alt anden underholdning, sørg for at aftal med artisten hvordan det skal foregå, hvor lang tid det må tage. Og hvordan

komikeren

,

tryllekunstneren

eller hvem det nu er, afvikler sit show. Hav altid alle aftaler på plads.
Ting som ca. tidspunkt på hvornår showet skal køre, hvor lang tid det skal tage, hvordan skal der afregnes. Men også om det er iorden, at artisten må afse noget ventetid, i så fald at festen trækker ud. Det sker ofte at en bryllupsfest trækker ud og tidsplanen ikke kan overholdes.

Nogle brudepar udpeger en

toastmaster

til at styre hele forløbet. Og det kan også være en god ide, for at overholde tidsplanen nogenlunde.

Vi håber denne lille guide kan hjæpe med inspiration til, at få styr på underholdningen og musikken til bryllupet :-)
Og så ønsker vi jer bare den allerbedste bryllupsfest på den store dag.
Tillykke :-)

Vil i have tilbud fra vores artister, så opret en forespørgsel og afvent tilbud og book det der passer bedst til lige netop jeres bryllupsfest
Opret en forespørgsel og afvent tilbud Opret forespørgsel


bryllupsportalen weddii.com
Der findes også mange steder på nettet, der kan give god inspiration til bryllupsfesten. Om alt lige fra maden, musikken og hvordan hele festen kan afholdes. En af disse sider på nettet er bryllupsportalen Weddii.com besøg den og find mere inspiration :-)